Ofte Stillede Spørgsmål
Tagrender
Hvorfor er det vigtigt at rense tagrender?
Blade, grene og snavs kan blokere tagrenderne, så regnvandet løber over og ender langs huset. Regelmæssig rensning hjælper med at lede vandet væk og forebygge fugtproblemer og skader på tagrender, facade og sokkel.
Hvordan foregår en tagrenderens?
Vi gennemgår tagrenderne og fjerner blade, grene og snavs med specialudstyr. Vi bruger typisk et sugesystem med rør, der føres op i tagrenden, og kamera til at følge arbejdet. Metoden tilpasses bygningens højde og adgangsforhold.
Hvor ofte skal tagrenderne renses?
Som udgangspunkt anbefaler vi mindst én gang om året, gerne efter løvfald. Står der mange træer tæt på huset, kan der være behov for rensning to gange om året. Hold også øje med tagrenderne efter kraftig regn eller storm.
Skal jeg være hjemme, og hvad skal jeg forberede?
Du behøver ikke være hjemme, hvis vi har adgang til arbejdsområdet og et strømstik. Sørg for, at låger og porte er åbne, og at vi kan komme til omkring huset. Giv os besked på forhånd, hvis der ikke er adgang til strøm, så vi kan aftale en løsning med generator.
Hvor højt op kan I rense tagrender?
Vi kan rense tagrender op til 16 meters højde med vores udstyr. Om opgaven kan løses på denne måde, afhænger af adgangsforholdene og bygningens udformning. Vi afklarer forholdene, inden arbejdet aftales.
Kan jeg få før- og efterbilleder af tagrenderne?
Ja. Vi tilbyder gratis billede- eller videodokumentation ved forespørgsel. Fortæl os gerne inden besøget, at du ønsker dokumentation, så vi kan planlægge det sammen med rensningen.
Tilbyder I en fast aftale på tagrenderens?
Ja. Vi tilbyder en serviceaftale med årlig tagrenderens. Det gør det nemmere at vedligeholde tagrenderne løbende. Kontakt os, så finder vi en aftale, der passer til ejendommen og behovet.
Hvad koster det at få renset tagrender?
Prisen afhænger blandt andet af tagrendernes længde, bygningens højde og adgangsforhold. Der beregnes en pris pr. meter samt en opstartspakke. Se vores aktuelle priser på tagrenderens, eller få et uforpligtende tilbud.

Trustpilot