Forberedelse inden vi ankommer
For at sikre det bedst mulige resultat, beder vi dig venligst om at forberede følgende inden vi kommer og renser dine fliser
- Ryd området
Fjern krukker, havemøbler, legetøj, grill m.m. fra fliseområdet – og gerne mindst 5 meter væk fra fliserne, så vi har god arbejdsplads. - Vandtilgang
Sørg for at der er mindst én tændt udendørs vandhane tilgængelig.
Tjek gerne at der er et vandtryk på minimum 8 liter/minut.
Ved store arealer kan vi finde på at kontakte jer for adgang til endnu en vandhane – eventuelt indendørs. Vi medbringer de nødvendige koblinger, så det hele foregår nemt og problemfrit. - Klip græskanter
For det pæneste resultat, må du gerne klippe græskanterne omkring fliseområdet, inden vi ankommer. - Rens afløb og riste
Fjern blade, jord og andet snavs fra riste og afløb, så vandet frit kan løbe væk under rensningen.
Bemærk, at det kan være nødvendigt at rense dem igen efter vi har været der. - Luk døre og vinduer
Sørg for at alle vinduer og døre tæt på fliserne er lukkede, så vand og sprøjt ikke kommer ind.

Praktisk info
- Imprægnering sker typisk en anden dag
Vi vender som regel tilbage for at imprægnere fliserne, når de er helt tørre.
Dette kan tage op til 10 hverdage, afhængigt af vejret.
Du får selvfølgelig besked fra os i god tid, inden vi kommer. - Overvej vinduesvask efter rens
Vi sørger naturligvis for at skylle vinduer og rammer af med rent vand, hvis der er kommet sprøjt på dem under arbejdet.
Alligevel kan der sidde let film af støv og rester, og vi anbefaler derfor, at du får vasket vinduerne efter rensningen, så de står helt klare og rene. - Hunde og katte
Hold gerne kæledyr væk fra området i minimum 2 timer efter vi har desinficeret eller imprægneret. Det er ikke farligt – men det kan give mavebesvær hos dyr, hvis de går i det våde område. - Rens under overdækkede arealer
Vi renser gerne under overdækkede arealer, men vær opmærksom på, at der kan opstå kalkudfældninger, mørke plamager eller saltudtræk.
Disse reaktioner skyldes nedsat tørring og forekommer typisk på nyere fliser. Det er helt normalt og forsvinder igen af sig selv inden for få uger til måneder. - Nyt Fugesand
Ved fliserens fjerner vi som udgangspunkt mindst 80 % af alt ukrudt og mos mellem fliserne. Derfor anbefaler vi, at du efterfølgende fylder fugerne op med nyt ukrudtshæmmende fugesand.
Det er vigtigt, at dette først gøres efter imprægneringen er lagt, så sandet ikke forstyrrer imprægneringens virkning.
